1. nov. 2018
Af Helle Skram de Fries

Rolf Sørensen om Vild med dans-exit: Jeg er rigtig ked af det

Rolf Sørensen
Rolf Sørensen
Foto: Birger Storm
Den tidligere cykelrytter Rolf Sørensen er utrolig ked af, at ”Vild med dans”-eventyret er slut.

Han kæmpede indædt, men torsdag 1. november – dagen før program ni, måtte seje Rolf Sørensen kapitulere og erkende, at ”Vild med dans”-rejsen med Karina Frimodt er slut.

- Det er jeg rigtig ked af, men det er ikke forsvarligt at fortsætte, fortæller Rolf Sørensen til BILLED-BLADET.

Behandling hjalp ikke

Efter en fin vals med Karina Frimodt til ”Vild med dans knækker cancer” gled Rolf Sørensen et par dage senere i den smule sne, der var faldet.

- Jeg kom op igen, men kom til skade med det ben, hvor jeg netop havde haft en fibersprængning. Det var bare ærgerligt, fortæller Rolf Sørensen til BILLED-BLADET.

Selv om Rolf Sørensen hurtigt kom i behandling, var der ikke noget at gøre.

Det gør for ondt

- Det gør simpelthen for ondt, og det er pisse-irriterende. Jeg ville så gerne i gang og vise, at jeg godt kan danse. Men jeg er glad for, at jeg fik danset den vals med Karina på Det Kongelige Teater. Jeg havde bare regnet med, vi skulle danse mere, fortæller en trist Rolf Sørensen.

Nye skønne venner

- Det er ærgerligt, det er slut, men det har været en fantastisk oplevelse. Jeg er glad for, jeg har været med – og det har været top-professionelt hele vejen.

- Og så har jeg fået nogle skønne, nye venner – både blandt de professionelle dansere og nydanserne – og hele holdet. Det har været det hele værd, forsikrer Rolf Sørensen, der regner med at komme forbi og sige hej i studiet den 2. november.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/untitled-5_0.jpg
Rolf Sørensen og Karina Frimodt
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: