VIDEO: Prinsesse Benedikte købte julegaver
Det er næsten en tradition, at prinsesse Benedikte aflægger et lille besøg hos kongelig hofleverandør, Bjarne Als fra Bering House of Flowers i København, for at se blomsterhusets store juleudsmykning.
Gaver til familien
I år brugte prinsessen næsten en time på at se og beundre de store opsatser, juledekorationer og de mange unikke stykker julepynt, som fylder hele butikken. Prinsessen købte en masse julepynt, som hun skal bruge som pynt i sine tre hjem; lejligheden på Amalienborg, slottet i Berleburg og skihytten i Schweiz. Men der var også flere gaver til familie og bekendte i de store poser, som Bjarne Als galant bar ud til prinsessens bil efter besøget.
Se videoen fra prinsessens besøg hos Bering House of Flowers her, og i det nye nummer af BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag 8.november, er der mange flotte billeder fra prinsessens juleshopping hos Bering.