Dronning Margrethe indrømmer: Var en bangebuks som barn
Dronning Margrethes opvækst var fyldt med inspiration fra forældrene dronning Ingrid og kong Frederik den 9., som elskede at læse op af klassiske eventyr for deres tre døtre Margrethe, Benedikte og Anne-Marie.
I den nye bog ”Eventyrdronningen” om særudstillingen af samme navn på Amalienborgmuseet fortæller dronningen, at især hendes far var ret dygtig til at læse op.
Dronning Margrethe roser sin far
- Min far var knaldgod til at læse op, siger dronningen om Kong Frederik den 9., som på denne måde fik vakt sin ældste datters interesse for, hvorledes man med variationer i stemmen kan gøre eventyrfortællingens forskellige karakterer levende for sit publikum. Dronning Margrethe synes faktisk i dag, når hun tænker tilbage på sin barndom, at hendes far næsten var lidt for god til at gøre eventyrene levende.
Margrethe var et skræmbart barn
I bogen ”Eventyrdronningen” beskriver dronningen sig selv som noget af bangebuks.
– Jeg var et meget skræmbart barn og utroligt bange for visse bøger, fortæller dronningen, der som barn passede meget på ikke at bladre op på særligt uhyggeligt illustrerede sider i sine eventyrbøger.
Dronning Margrethe med Mary og Marie til aftenselskab
I denne uges udgave af BILLED-BLADET kan du se de skønne billeder og læse alt om dronning Margrethes store aftenselskab på Christiansborg Slot, hvor også kronprinsesse Mary og prinsesse Marie deltog.