Michael og Vibse fra Landmand søger kærlighed er tilbage på skærmen
Michael Hansen og Vibeke Dysted Nielsen faldt for hinanden i tredje sæson af ”Landmand søger kærlighed”.
Nu er de igen tilbage på skærmen i TV 2 Fri’s ”Mænd, mad og kærlighed”, hvor Claus Holm skal lære landmanden et trick eller to i køkkenet.
Michael laver aldrig mad
- Jeg er meget træt af, at det altid er mig, som skal lave mad. Jeg hader at lave mad, fortæller Vibse i programmet.
Michael fortæller desuden også til kameraet, at det er over tre måneder siden, han sidst havde tryllet i køkkenet. Derfor var det kærkomment, at kokken Claus Holm skulle lære landmanden at lave et veltilberedt måltid mad til sin dengang gravide Vibse.
Blev forældre i sommers
At Michael kan være behjælpelig med at svinge kødgryderne, kan være vigtigt for Vibse, nu hvor de to blev forældre til lille Markus i sommers.
Parret var forleden inde i ”Landmand søger kærlighed – ekstra”, hvor de havde den lille ny med. Og de var bare lykkelige.
- Det er sjovt og hyggeligt (at være ’far’ red.). Men jeg skulle lige vænne mig til alle de sjove lyde, som der kommer fra ham, siger landmanden i ”Landmand søger kærlighed – ekstra”.