22. nov. 2018
Af Helle Skram de Fries

Rolf og Karina kan ikke deltage i finaleshowet i Horsens

Karina Frimodt og Rolf Sørensen.
Karina Frimodt og Rolf Sørensen.
Foto: Birger Storm
Rolf Sørensen skade betyder, at han og Karina Frimodt ikke kan komme på gulvet i finaleshowet.

- Vi kommer ikke til at deltage i morgen, fortæller en trist Karina Frimodt til BILLED-BLADET, da vi fanger hende på mobilen torsdag 22. november, hvor hun allerede er ankommet til Horsens.

Fredag er der stort finaleshow i Forum Horsens, hvor alle de udstemte par danser et uddrag fra deres tidligere danse.

Men ikke Rolf Sørensen og Karina Frimodt.

Jive på et bord

Under ”Vild med dans” fik Rolf Sørensen en fibersprængning under dansetræningen.

Han blev klar til at gennemføre en jive – dog siddende på et bord det meste af tiden – og parret gik videre.

Til ”Vild med dans”-knækker cancer dansede han, sammen med Karina Frimodt, en flot vals på Det Kongelige Teater.

https://imgix.billedbladet.dk/20181026_han2544a.jpg
Foto: Hanne Juul

Men efterfølgende kom skaden tilbage, og parret måtte udgå at ”Vild med dans”.

- Rolf kan godt gå, så vi er med i åbningsnummeret, hvor vi kan skal vifte med armene, og det kan han godt. Men danse tør han ikke – det er for risikabelt. Han skal jo også passe på sig selv, og det er jo også kun tre uger siden, vi gik ud, forklarer Karina Frimodt og tilføjer:

- Det er rigtig ærgerligt, men jeg vil nu altid tænke tilbage på denne sæson med glæde og stor respekt for Rolf. Vi passer rigtig godt sammen, og det har været en stor fornøjelse, at danse med ham og lære ham at kende.

Trods alt glæder Karina Frimodt sig til finaleshowet.

Kæresten med

- Jeg danser jo også med i shownummeret med de andre professionelle og de to finalepar. Og så har jeg, for første gang, min kæreste med, lyder det fra Karina Frimodt, der danner par med Kasper Lentz.

Læs mere om: