VIDEO: Dronning Margrethe nejede for publikum
Bedst som publikum troede, at nu kunne det ikke blive mere eventyrligt, gik dronning Margrethe på scenen efter premieren på "Nøddeknækkeren" i Tivolis koncertsal.
For efter at have været tryllebundet af farverige kostumer, sanselig scenografi, sublim koreografi til skøn musik og fornem ballet, kom aftenens største overraskelse.
Under vild jubel og bragende klapsalver indtog dronning Margrethe nemlig scenen, for sammen med balletmester Peter Bo Bendixen og alle balletdanserne, samt dirigent Henrik Vagn Christensen at modtage fortjent hyldest.
Dronningen blev genert
Publikums overvældende cadeau gjorde dronningen genert og med kunstnerisk ydmyghed, takkede majestæten ved at neje dybt for publikum flere gange, hånd i hånd med sine kunstnerisk kolleger.
Det fik naturligvis jubelen til at nå nye højder i salen
Se videoen her fra premieren og se, hvordan dronningen, ikke uden en vis forståelig stolthed og glæde, takkede for opbakningen og en helt eventyrlig premiereaften.
For i Tivolis koncertsal var publikum også vilde med dans.