Simon Stenspil efter Vild med dans-sejren: Tak Asta
De var glade, trætte, rørte – og meget taknemmelige, da det stod klart, at vinderne af ”Vild med dans” 2018 hed Simon Stenspil og Asta Björk.
Dybt taknemmelig
- Min krop gør ondt, men det kan klares med Panodil, og når adrenalinet pumper i kroppen, så mærker du det ikke. Det gør jeg sikkert i morgen. Men jeg er dybt taknemmelig for alle stemmerne og for at have fået lov til at danse med Asta, fortalte Simon Stenspil med et kæmpe smil efter finalen i Forum Horsens.
Her vandt han sammen med sin 20-årige dansepartner Asta Björk ”Vild med dans” 2018.
Som en søster
Udover sejren har Simon og Asta også vundet hinandens venskab.
- Asta er som en søster – hun er i hvert fald familie nu, forsikrede Simon Stenspil.
Glade tårer
Asta Björk var i tårer flere gange under finalen.
- Men det er gode tårer, jeg er bare rørt og ramt af det hele, lød det fra en glad Asta Björk, der tilføjede.
- Nu skal vi danse og fejre det, inden parret gik til nattefest på Byghold Park Hotel i Horsens, sammen med resten af ”Vild med dans”-holdet.
Læs alt om finalen og nattefesten i BILLED-BLADET, der udkommer torsdag den 29. november.