Læs også
Prins Harry rørt over fars støtte ved brylluppet med Meghan
Ligesom sidste år kan prins Harry og hertuginde Meghan også i år glæde sig over at skulle fejre jul sammen med prins William og hertuginde Catherine samt deres børn.
Det er dronning Elizabeth, der, ifølge Daily Mail, har inviteret den yngre generation til at fejre højtiden sammen med resten af den kongelige familie på godset Sandringham House i det østlige England.
Til de mange traditioner juleaften hører blandt andet eftermiddagste i White Drawing Room og en overdådig middag, hvor kvinderne er festklædte i kjoler og mændene flotte i smoking.
Dagen efter tager hele den kongelige familie til gudstjeneste i St. Mary Magdalene kirken tæt på, og de yngre kongelige hilser på de mange fremmødte udenfor.