16. dec. 2018
Af af Casper Nielsen
Cecilie Beck sender kalendergaver til Australien
Cecilie Beck og datter Astrid.
Foto: Lars H. Laursen
TV 2 Nyhederne-værtindens datter skal ikke snydes for sin pakkekalender, selv om hun er rejst om på den anden side af jorden.
Cecilie Becks datter Astrid skal ikke snydes for en pakkekalender, selv om hun rejser rundt i Australien med sin kæreste.
Cecilie Beck har fundet tid til at pakke 24 gaver ind og sende dem til Australien.
– Selv om man er 21 år, skal man have pakkekalender. Og jeg har lovet at lave det til mine børn resten af deres liv, siger Cecilie, der også har Frida på 17 år. - Selv fik jeg aldrig en pakkekalender, men jeg havde til gengæld en nissestrømpe, hvor der blev lagt pakker i, husker Cecilie Beck.