25. dec. 2018
Af Lisbeth Grube

Julebagedyst-deltagere har dannet en madklub

Liv Martine lagde hus til første træf i madklubben.
Liv Martine lagde hus til første træf i madklubben.
Foto: Carsten Mol/DR
Fire af deltagerne i ”Den store jule- og nytårsbagedyst” har fået så tæt et venskab, at de har skabt en madklub sammen.

Midt i konkurrencen i "Den store jule- og nytårsbagedyst" på DR1 er der knyttet nye bånd blandt de 10 deltagere.

Et brag af en julefrokost

Kemien mellem Jon Edlund, Jesper Søvndal, Ditte Julie Jensen og Liv Martine var så god, at de bare måtte mødes igen - så de har stiftet en madklub. Først i december holdt de et brag af en julefrokost hjemme hos Liv Martine i Nordjylland, og til februar samles bagevennerne igen hjemme hos Ditte Julie i København.

- Vi fire snakkede til langt ud på natten i julebagedysten, så det kunne ikke bare slutte. Jeg bliver så glad af at være sammen med dem, og jeg griner hele tiden. Det giver så meget mening, at vi ses, siger Liv Martine, der har postet dette Instagramfoto, som BILLED-BLADET har fået lov til at vise.

https://imgix.billedbladet.dk/pixny.png
Foto: Privat

Også Jon er begejstret for madklubben.

- Jeg klikker rigtig godt med Jesper og også med Ditte Julie og Liv Martine. Udover at jeg synes, de er nogle dejlige mennesker, har jeg brugt dem som sparringspartnere med deres erfaring fra bageverdenen. Vi har snakket meget sammen og er kommet tæt på hinanden, og det har udmøntet sig i, at vi har fået en madklub. Planen er, at vi skal hele vejen rundt og lave mad hos hinanden, siger Jon.

Se finalen i "Den store jule- og nytårsbagedyst" den 28. december på DR1.

Læs mere om: