24. dec. 2018
Af Niels Burgos

Prins Henrik og prins Felix kørte med dronningen til julegudstjeneste

Kongefamilien i Aarhus Domkirke
Kongefamilien i Aarhus Domkirke
Foto: Flemming Jeppesen
To af dronningens børnebørn sørgede for, at hun ikke skulle sidde alene i bilen denne første jul uden hendes ægtemand.

Mens decembersolen langsomt sænkede sig over juleaftens eftermiddag i Aarhus, ankom hele den kongelige familie til den traditionelle julegudstjeneste i byens smukke domkirke. Juleaften er alle samlet på Marselisborg for første gang i flere år - kronprinsparret or deres fire børn, samt prins Joachim med prinsesse Marie og prinsesse Athene og prinserne Felix og Nikolai - og for hele familien bliver det den første jul uden prins Henrik.

Børnebørn med farmor i bilen

Især for droningen kunne man forestille sig, at netop sådan en aften kalder minder frem - men heldigvis var det arrangeret således, at dronningen ikke skulle køre alene i kronebilen fra Marselisborg til domkirken. Med sig i bilen havde hun to af sine børnbørn - familiens unge prins Henrik og hans storebror, prins Felix.

https://imgix.billedbladet.dk/arrhus3.jpg
Prinsesse MArie, prins Joachim, prins Nikolai, prinsesse Athena
Foto: Flemming Jeppesen

Prinsesserne i julerødt

Både prinsesse Mary og prinsesse Marie var i smukke, julerøde frakker - men også dronningen slog julens røde farvetema an: Under sin lune pels havde hun en smart, rød julebluse med gyldne stjerner.

I aften vil gemakkerne på Marselisborg genlyde af glade stemmer - og i morgen forventes det, at dronningen atter deltager i den store juledags højmesse i Aarhus Domkirke.

Læs mere om: