Cecilie Frøkjær, Cecilie Beck og Louise Wolff styrer TV 2-show: Vi bliver kaldt Olsen-Banden
For første gang er det tre kvinder, der står i spidsen for TV 2’s store show ”TV 2 018: De største øjeblikke”, nemlig Cecilie Frøkjær, Cecilie Beck og Louise Wolff.
- Det var en stor fornøjelse at arbejde sammen med Cecilie og Louise, fortalte Cecilie Frøkjær til BILLED-BLADET efter optagelserne til showet i Operaen og tilføjede med et grin:
- Og vi er både blevet kaldt for Olsen-Banden, Charlies Angels og Kylle, Pylle og Rylle!
Sjovt at være med
Det er første gang, at 40-årige Louise Wolff er vært på det store TV 2-show, mens både Frøkjær og Beck har prøvet det før.
- Det var skide sjovt med mega gode kolleger. Jeg synes lidt, det er en kransekage at få lov til at være med i det her, for det er jo årets afsluttende show, lød det fra en glad Louise Wolff.
”TV 2 018: De største øjeblikke” kan ses på TV 2 søndag den 30. december kl. 20.00.