Sådan undgår håndboldheltene lejrkuller

En VM-slutrunde er i særdeleshed intens.

Du træner. Du spiller kampe. Du bor på hotel med de samme mennesker, som du går op og ned ad hver dag.

Men hvad laver spillerne egentlig, når de ikke er på banen?

Og hvordan undgår de at få den såkaldte ”lejrkuller? En tilstand af uro efter længere tids ophold i en lejr med isolation fra omverdenen.

- Man får lejrkuller, det kan ikke undgås. Men mit middel mod det er, at jeg går nogle lange ture om morgenen. Frisk luft og så komme lidt væk herfra, fortæller højrefløjen Hans Lindberg, der lige nu er ude med en skade.

Godt at få tankerne væk

Ifølge stregspilleren Henrik Toft Hansen er det væsentligt at få tankerne over på noget andet end håndbolden.

- Det er vigtigt, fordi ellers kan det godt blive meget indelukket. Det er meget individuelt, hvad man gør. Om det er at læse en bog, spille et brætspil, se serier eller bare gå en tur, fortæller han.

Da Henrik skal svare på, hvordan han selv undgår lejrkuller falder svaret prompte:

- Det gør jeg, ved at holde kontakt med familien derhjemme og høre om små hverdagsproblemer, som opstår, når man ikke selv er hjemme og kan bidrage. Og ellers få noget frisk luft og koble fra.

Vigtigt med gode holdkammerater

For at oplevelsen under VM bliver komplet, er det også vigtigt at have gode holdkammerater.

- Det betyder meget, at nogen kan mærke, hvordan man har det. Enten et klap på skulderen eller et los bagi. Det er guld værd, siger målmand Jannick Green.

Dog er det svært for ham at svare på, hvem der er den bedste holdkammerat på holdet.

- Jeg tror, at Mads Mensah er blevet nævnt. Men mange er gode til det. Det med at tage os af hinanden, synes jeg, vi klarer i fællesskab.