Thomas og Nikoline fra Landmand søger kærlighed: Vi skal giftes
- Brylluppet bliver måske lidt større, end jeg havde regnet med. Vi har i hvert fald lavet en liste med over 100 gæster, men vi har ikke sendt invitationerne ud endnu. Vi gifter os til maj og holder fetsen på Dronninglund Slot, afslører den unge landmand Thomas Bertram.
På romantisk weekend med Nikoline
Han medvirkede i den ekstra udgave af "Landmand søger kærlighed", som TV 2 sendte kort før jul. Her valgte han at tage på romantisk weekend med jævnaldrende Nicoline Charlotte Grim, og den gang viste han sin kærlighed ved at forære hende en tom æske uden forlovelsesring. Den ring har Nicoline nu fået.
- Som en overraskelse havde jeg planlagt endnu en romantisk weekend på Nørre Vosborg, hvor vi netop holdt den romantiske weekend med TV 2. Bagefter har Nicoline fortalt, at hun troede, jeg ville fri under middagen lørdag aften, men jeg var tålmodig og ventede til næste morgen, smågriner Thomas.
Nikoline er faldet godt til på gården
- Det var dejligt, hun sagde ja, siger den lykkelige landmand, der nok også var blevet slemt overrasket, hvis han havde fået et nej.
Det forlovede par har nemlig boet sammen de seneste par måneder på gården Gammel Brønden ved Jerslev i Vendsyssel, hvor Thomas har økologiske grise. Nicoline flyttede så hurtigt som muligt fra Holbæk og ind hos Thomas.
Vi er ved at være på plads
Hun er allerede faldet godt til på egnen, hvor hun også har fået job på et plejecenter i Brønderslev.
- Vi er ved at være på plads. Der står måske lige et parflyttekasser endnu, men de er sikkert ikke så vigtige, vurderer Thomas Bertram.
Gense alle landmændene fra 2018 i galleriet herunder: