Daniel Svensson elsker sit håndboldjob
Efter et langt og flot forløb på håndboldbanen og et hårdt forløb med cancer valgte Daniel Svensson, der i dag er kræftfri, at indstille sin egen håndboldkarriere.
Kærligheden til håndboldsporten er dog intakt, og i dag arbejder han blandt andet som håndboldekspert på TV 2.
Skønne mennesker
- Det elsker jeg, for håndbold er min store hobby og passion. Så efter jeg er stoppet med at spille selv, er det er fantastisk, at jeg kan være kommentator – og så oven i købet sammen med Claus og Morten, fortæller TV 2’s håndboldkommentator, der dækker VM sammen med tidligere håndbolspsiller Claus Møller Jacobsen og TV 2-vært Morten Ankerdal.
- De er skønne mennesker, og det er en fornøjelse at arbejde sammen med dem. Claus kender jeg fra Skjern Håndbold, hvor vi nåede at spille sammen i to år.
Med i Vild med dans
Daniel Svensson er med på TV 2 hele vejen frem til VM slutter 27. januar. I 2017 dansede Daniel Svensson sig ind i danskernes hjerter, da han deltog i ”Vild med dans”, hvor han og Karina Frimodt nåede helt frem til semifinalen.