Ankerstjerne blev far mellem X Factor-optagelser
Fredag aften skal de sidste håbefulde deltagere ind foran ”X Factor”-dommerne, men da optagelserne stod på i efteråret, var det ikke kun rene toner og musikalsk talent, som Ankerstjerne havde i tankerne.
Ankerstjerne: Det har været hårdt
Hans kæreste, Lise Koefoed, var nemlig højgravid under optagelserne, og hun kunne føde når som helst.
I slutningen af oktober kom parrets lille datter til verden, og musikeren lægger ikke skjul på, at det har været udfordrende både at være nybagt far og ”X Factor”-dommer .
- Det har været rigtig, rigtig hårdt, fortæller han til BILLED-BLADET.
Datteren betyder alt for Ankerstjerne
Men det har også været en fantastisk oplevelse for den 34-årige dommer at blive far, og det har ændret ham som menneske.
- Jeg er helt klart mere grådlabil. Hele verden er sat i et nyt perspektiv. Jeg kan mærke, hvor meget jeg er uinteresseret i alt andet end hende, smiler han.
Få et gensyn med alle de tidligere "X Factor"-dommere i galleriet herunder.