Bookmakernes favorit Leonora: Det er en kæmpe cadeau
Leonora.
Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Leonora med sang nummer 9 ”Love is Forever” er bookmakernes favorit. Og det tager hun som en kæmpe cadeau.
- Jeg er spændt på i aften, lyder det fra Leonora, som er klar til at stråle i spotlightet med ”Love is Forever” på den store popscene til Melodi Grand Prix 2019 i Boxen i Herning.
Bookmakerne har sang nr. 9 som favorit, og det er Leonora i den grad glad for. - Men jeg skal lige ind og synge sangen først, siger hun med et smil inden hun fortsætter: - Jeg tager det som en kæmpe cadeau. Jeg er så glad for, at andre også kan se noget godt i sangen.
I Boxen får Leonora en masse opbakning fra familien. - Min mor, far og søster kommer. Min bror træner skøjteløb i Frankrig, så han kunne ikke lige komme i dag. Og så kommer min onkel, tante og venner. Det betyder altid noget, at der er nogle man kender i salen, så man ikke står der alene, fortæller sangerinden. Melodi Grand Prix 2019 løber af stablen kl. 20.00 på DR1.