BILLED-BLADETS TV-GULD: Her er de nominerede TV-dokumentarer
BILLED-BLADETs TV-GULD er mediebranchens største TV-pris.
Den prestigefyldte pris blev stiftet i 1989 og uddeles derfor i år for 30. gang.
Til den store gallafest på Hotel d’Angleterre fredag d. 1. marts kåres årets danske TV-dokumentar – og vinderen bliver hædret med en statuette og 100.000 kroner.
De kan vinde
De nominerede dokumentarer er:
"Den anden side" (TV 2)
"Mændene, der plyndrede Europa" (DR1)
”Olegs krig" (DR2)
Komiteen har valgt
Dokumentarerne er indstillet af de danske TV-stationer og efterfølgende har en jury udvalgt de tre nominerede.
TV-GULD-komitéen, som juryen også kaldes, vælger også vinderen.
Komitéen består af filminstruktør Bille August, komponist Bent Fabricius-Bjerre, filminstruktør Søren Kragh-Jacobsen, filmproducent Per Holst, skuespiller Cecilie Stenspil, programchef Karen Boel Thomsen, tidligere chef for DR-Dokumentar, cand.mag. Preben Wilhjelm, skuespiller og instruktør Hella Joof, radiovært og satiriker Huxi Bach, forfatter Sara Blædel, chefredaktør Annemette Krakau og producer Mads Egmont Christensen, der er formand for komitéen.
Udover dokumentar-prisen uddeles også priser til otte TV-favoritter, som BILLED-BLADETs læsere har stemt på.
Vinderne bliver afsløret på billedbladet.dk i løbet af aftenen.
Følg med live fra den røde løber
BILLED-BLADET sender direkte fra den røde løber.
Følg med fredag den 1. marts fra kl. 17.20 på billedbladet.dk og på BILLED-BLADETs Facebookside.