Badehotellet vandt BILLED-BLADETs TV-GULD
”Badehotellet” er populært blandt BILLED-BLADETs læsere.
TV 2-serien løb fredag aften for femte gang i træk med titlen som Årets TV-program ved TV-GULD-festen på Hotel d’Angleterre.
Her uddeles i alt otte priser til læsernes TV-favoritter, inden en særlig jury, TV-GULD-komitéen, overrækker mediebranchens største TV-pris, prisen for Årets TV-dokumentar, til en af tre nominerede.
Til stede ved prisfesten var ud over forfatteren Hanna Lundblad og producent Michael Bille Frandsen bag successerien også skuespillerinderne bag fru Frigh, fru Madsen og fru Weyse.
- Det her er virkelig en seerpris, og det er jo fuldkommen vildt, at vi får den for femte år i træk, sagde forfatter Hanna Lundblad fra scenen.
Se den store reportage fra TV-GULD-festen i det 32 lange gratis tillæg, der følger med BILLED-BLADET nr. 10, der er på gaden torsdag d. 7. marts.