1. mar. 2019
Af Lene Skriver Bak
Lykkelig Stine Bjerre Mortensen vinder TV-GULD
Stine Bjerre Mortensen.
Foto: Martin Høien
For tredje gang i træk kunne Stine Bjerre Mortensen lade sig hylde som Årets kvindelige sportsvært ved BILLED-BLADETs TV-GULD-fest på d’Angleterre.
Stine Bjerre Mortensen er blevet valgt som Årets kvindelige sportsvært af BILLED-BLADETs læsere.
Den 36-årige sportsvært sikrede sig dermed titlen for tredje år i træk.
- Er I klar over, hvor mange dygtige sportsdamer, der er i det her lokale, lige nu, spurgte en tydeligt glad Stine Bjerre Mortensen, da hun modtog prisen.
- Tusind, tusind tak til dem, der har stemt.
Stine Bjerre Mortensen slår sine folder på TV 2 Sport, hvor hun blandt meget andet har dækket store håndboldkampe og -slutrunder, hvor hendes mand, Casper U. Mortensen, har deltaget, både på klubhold og på landsholdet.