Michael fra Rigtige mænd: Derfor meldte jeg mig til programmet
For både Michael og hans kone Jannie sneg det usunde liv sig ind hos familien, der også tæller børnene Matti, 4, og Victoria, 16.
Tilmeldte sig midt om natten
Egentlig vidste både Michael og Janni, at den var gal, men de fik aldrig rigtig talt om det. Vendepunktet kom, da en nabo med en frisk bemærkning sagde, at "Rigtige mænd" lige måtte være noget for Michael.
Det tyggede han lidt på og pludselig en nat rejste han sig op fra sengen for at gå ind til computeren og melde sig til.
- Der måtte ske noget, for jeg vidste godt, at der var en stor risiko for hjertesygdomme i min størrelse, siger Michael i et interview, der kan læses i denne uges BILLED-BLADET.
- Jeg meldte mig til for min egen sundheds skyld, og fordi, at får jeg det bedre, så får familien det også, er Michael sikker på.
Se hvordan det går med Michael og de andre mænd i "Rigtige mænd - nu med damer", der sendes på DR torsdage kl. 20.
Læs også interviewet med Michael, Janni og de to børn i dennes uges BILLED-BLADET.