Kronprins Frederiks Royal Run er snart udsolgt
Man skal have de hurtige løbesko på for at kunne følge med interessen for årets store løbefest Royal Run, der finder sted 1. juni på Færøerne og 10. juni i Danmark.
Kronprins Frederiks ønske om en aktiv folkefest storhitter.
Således kunne arrangørerne fredag melde om udsolgt på 10 km-distancen i København.
I forvejen er alle distancer for længst udsolgt både i Aarhus og Aalborg, og det betyder, at man skal skynde sig, hvis man har lyst til at deltage i løbet.
Få startnumre tilbage
Fredag var der endnu ca. 5.000 startnumre tilbage på "One mile"-distancerne i København.
Med tre måneder til start har Royal Run allerede nu overskredet sidste års 70.575 tilmeldte løbere, oplyser arrangørerne på den officielle tilmeldingsside.
Dermed er der endnu en gang lagt op til en sand løbefest med kronprins Frederik.