4. apr. 2019
Af Henrik Salling

VIDEO: Prins Joachim til stor fejring

I disse dage fejres oprettelsen af NATO, og prins Joachim repræsenterede kongehuset ved fejringen.

Prins Joachim var blandt æresgæsterne, da det på Kastellet i København blev markeret, at det i disse dage er 70 år siden, man oprettede NATO.

Dagen blev derfor markeret med parade og en efterfølgende reception.

Smuk dag

Prinsen ankom i fuld uniform til Kastellet, hvor han blev modtaget af repræsentanter fra Danmarks Veteraner og Tænketanken Atlantsammenslutningen, som var de to arrangører for arrangementet.

Kastellet viste sig i øvrigt fra sin smukkeste side og forårssolen fra en skyfri himmel var med til at markere den glædelig fejring.

Militær karriere

Prins Joachim har en lang løbebane i forsvaret, og i april 2015 blev han udnævnt til oberst af reserven i Hæren.

Prins Joachim påbegynder i september 2019 en militæruddannelse i Paris, Frankrig.

I sin tale til de mange inviterede opridsede prinsen blandt andet historien bag tilblivelsen af NATO og vigtigheden af den største fredsbevarende organisation i verdenshistorien.

Læs mere om: