Læs også
Gravide Amalie Dollerup: Derfor tager jeg ikke med på teaterturné
Amalie Dollerup, 32, viste sin smukke runde mave, da hun var til 80-års fødselsdagsreception hos Per Holst. Det var i hans serie ”Strisser på Samsø”, at Amalie begyndte sin TV-karriere som otteårig.
Amalie Dollerup skal nedkomme medio juni med sit og manden Andreas Jebros første barn.
Hun har det godt og nyder sin graviditet.
– Jeg har det godt. Det er dejligt ikke at skulle spille om aftenen mere, siger skuespillerinden, der for godt fjorten dage stoppede i rollen som den uskyldige Muse i Folketeatrets ”Mød mig på Cassiopeia”.