Dronning Margrethe uddelte pris til sky modtager
Lars von Trier modtog tirsdag eftermiddag Rungstedlundprisen på Karen Blixen-museet i Rungsted.
Lars von Trier er for det meste en sky person, som for det meste at stå bag kameraet og ikke være i fokus.
Helt at være i fokus kunne Lars von Trier dog ikke undgå at være, da dronning Margrethe lykønskede instruktøren med prisen.
Dronningen ankom i strålende solskin og selve uddelingen foregik sædvanen tro i Boganis-salen, som er beliggende i tagetagen af Rungstedlund, som både var Blixens fødehjem og stedet, hvor hun tilbragte sine sidste år.
Protektor for Karen Blixen-museet
Dronning Margrethe er protektor for museet og hun har i mange år stillet sig til rådighed for uddelingen.
Prisen er på 50.000 kroner og uddeles på en dag i umiddelbar nærhed af Karen Blixens fødselsdag, som er den 17. april.