Nybyggervinderne er klar til Randers: Sælger lejligheden
Ida og Mads var både overraskede og rørte, da de tidligere på året vandt dette års ”Nybyggerne” og modtog nøglerne til deres drømmehus i Randers.
Nu er de så småt klar til at rykke mod Jylland, og det betyder også, at parret må skille sig af med deres lejlighed i København.
- Som nogen måske har bemærket, vandt vi for nylig et hus i Randers og har altså nu et hjem i overskud. Derfor bliver vores elskede lejlighed i København sat til salg inden længe. Hvis du er hurtig, kan du nu få fingrene i den til særpris!, skriver Ida på Instagram, og BILLED-BLADET har fået lov til at dele opslaget.
Klar til Jylland
Både Ida og Mads kommer fra Jylland, og det er derfor ikke nogen stor omvæltning, der står overfor parret, når de skal rykke teltpælene op.
- Vi er så klar. Det her ryk ville alligevel komme før eller siden for vores vedkommende, så det her er jo bare en form for skub i ryggen. Det første, jeg sagde til vores forældre, var: ”nu kommer vi hjem til Jylland”, sagde Mads med et stort smil efter finalen i ”Nybyggerne”.
- Vi er ovenud lykkelige. Tænk, vi skal bo her, lød det dengang fra en glad og rørt Ida.
Se billeder af Ida og Mads' lejlighed herunder.