30. apr. 2019
Af Annemette Mikkelsen

Kærligheden spirer i Landmand søger kærlighed – jorden rundt

Carina, Morten og Sissel
Carina, Morten og Sissel
Foto: Jeppe Melchiorsen/TV 2
Kærligheden spirer så småt mellem landmanden Morten fra Portugal og hans ene date Carina, der ikke var blege for at sætte ord på deres spirende følelser i afsnittet den 30. april.

I Portugal har landmanden Morten to damer tilbage på gården. Sissel og Carina. Og programmet den 30. april blev det til alenetid med Carina inde i den lille landsby. Og her blev der sat ord på nogle begyndende følelser.

- Jeg synes, at du ser mere og mere dejlig ud for hver dag. Eller faktisk for hver time jeg er sammen med dig, sagde Morten til Carina i aftenens program og Carina fortsatte:

- Jeg synes, jo mere tid vi har sammen, jo bedre indtryk får jeg også af, hvad du er for en fyr. Jeg synes, at du er rigtig sød, gengældte Carina de søde ord.

Intet er afgjort endnu

De to turtelduer sad tæt på en bænk i den lokale landsby og gik derfra med armen om hinanden.

Dog er intet afgjort endnu. For Sissel er også stadig tilbage i kampen om at vinde Mortens hjerte under de varme himmelstrøg. Du kan følge Mortens søgen efter den eneste ene tirsdage kl. 20.00 på TV 2.

Du kan blive klogere på de tre landmænd i "Landmand søger kærlighed - jorden rundt" i galleriet herunder:

GALLERI: Landmand søger kærlighed jorden rundt 2019

Læs mere om: