Johns farvel i Hjem til gården: Jeg er ikke ærgerlig
Det var lige ved og næsten for 37-årige John, der måtte se sig slået af Tom lige inden den store finale i ”Hjem til gården” på TV 2.
John blev valgt som førstekæmper, fordi han endnu ikke havde prøvet at være i tvekamp, og han skulle derfor selv vælge sin modstander.
- Der var kun virkelig gode modstandere tilbage inden for alle felter, forklarer John, der valgte Tom som sin modstander.
- Så jeg ryger på detaljen, forklarer han.
Jeg er ikke ærgerlig over det
John førte ellers et godt stykke inde i kampen, hvor de to dystede på viden, men efter de ni spørgsmål stod det uafgjort, og vinderen skulle derfor findes i såkaldt "sudden death".
Her trak John det korteste strå, og han er derfor ude af konkurrencen.
- Det er super irriterende, at jeg ryger lige inden finalen, men jeg har fået en kæmpe oplevelse, så jeg er ikke ærgerlig over det, forklarer han.
- Jeg ville gerne være blevet til den bitre ende, men på den anden side: Det jeg kom for, var at få en oplevelse og rykke ved mig selv, og jeg kom væsentlig længere end forventet.
Søndag den 26. maj kl. 20.00 skal vinderen af ”Hjem til gården” findes, og finalen står mellem Tom, Peter, Anna og Rikke.
Få et gensyn med alle årets "Hjem til gården"-deltagere i galleriet herunder.