Prins William og Kate deler spændende nyt med Harry og Meghan
Den sidste uge har været travl for den yngre generation i den britiske kongefamilie.
Prins Harry og hertuginde Meghan er blevet forældre for første gang, og Harry tog allerede tre dage efter fødslen af parrets søn på job i Holland.
To power par
I samme uge var prins William og hertuginde Catherine på officielt besøg i Wales.
Alligevel har de to power-par haft overskud til også at lancere et spændende fællesprojekt gennem deres kongelige fond Royal Foundation’s Heads Together initiativ.
Tilbyder hjælp
Prinseparrene har således på hver deres Instagram-profil offentliggjort nyheden om den nye hotline "Shout" i England, hvor man kan kontakte frivillige døgnet rundt og få hjælp, hvis man har psykiske problemer.
Prins Harry og hertuginde Meghan forklaret på deres Instagram-profil, at de allerede sidste år støttede op om projektet ved at invitere samarbejdspartnere på projektet ind på Kensington Palace til et møde.
I november sidste år var prins William, hertuginde Catherine, hertuginde Meghan og prins Harry også på et overraskelsesbesøg hos en gruppe Shout-frivillige.