Eurovision: Leonoras korpige er kendt skuespillers datter
”Love is forever”, bliver i aften sunget lige midt i spotlightet på den store Eurovision-scene i Tel Aviv.
For Leonora Colmor Jepsen er nemlig klar til semifinalen i det internationale popbrag.
Og hun får selskab på sin store blå stol. For den ene af korpigerne er Andrea Heick Gadeberg, som er datter af skuespiller Trine Gadeberg.
Spillet med i julekalender og musicals
Andrea er datter af Jørgen Heick og skuespiller Trine Gadeberg.
Hun har tidligere spillet med i julekalenderen ”Pagten” som lillesøsteren Karla tilbage i 2009.
Derudover har hun medvirket i flere musicals.
Andrea kan desuden se frem til efteråret, hvor hun skal spille den unge Sanne Salomonsen i ”Sanne – The Musical”. Den har nemlig premiere i Tivolis Koncertsal d. 19. september.
Leonora Colmor Jepsen og Andrea Heick Gadeberg står klar på scenen i aften, når semifinalen i ”Eurovision Song Contest” løber af stablen kl. 21.00 på DR1.
Læs interviewet med Danmarks musikhåb Leonora i denne uges BILLED-BLADET, hvor hun blandt andet fortæller om sin fortid som skøjteløber.