Læs også
Christopher skal giftes med Cecilie: Se den flotte forlovelsesring
I efteråret friede popstjernen Christopher til sin modelkæreste Cecilie Haugaard, og nu skal de snart giftes.
Den vordende brud fortalte detaljer om brylluppet til BILLED-BLADET, da der var Elle Style Awards i ALLER HUSET.
- Brylluppet er til sommer, og jeg glæder mig helt vildt, understregede den 28-årige model og fortsatte:
- Det bliver i Danmark og med en præst, der er i familien, så det er ikke helt traditionelt, sagde hun.
Cecilie Haugaard afslørede flere detaljer.
- Det bliver heller ikke i en kirke. Og der er plads til, at vi kan se hele familien og dem, vi holder af, og så holder vi det helt småt.