Her er TV 2s nye vejrvært
På Kværtorvet i Odense har TV 2 Vejret for nylig taget sit nye, flotte studie i brug, og samtidig er også en ny vejrvært kommet med på holdet.
Der er tale om den 28-årige Sebastian Pelt.
Stor interesse for vejret
- Det er en stor glæde at videreformidle vejr på TV, og jeg er glad for at være en del af et stærkt team med gode kollegaer på TV 2 Vejret, TV 2 og TV 2 NEWS, siger den nye vejrformidler.
Sebastian Pelt har siden han var ganske lille interesseret sig for vejret - især når det var voldsomt.
Han har læst meteorologi på Niels Bohr Instituttet og har siden 2013 været ansat på TV 2 Vejret i forskellige stillinger. Og nu er han altså rykket frem foran kameraet for at fortælle danskerne om vejret.
- Vi er ekstremt glade for at kunne præsentere danskerne for en ny vejrvært på TV 2 Vejret - og samtidig en vejrvært, som ved stort set alt om vejret, siger Peter Tanev, der er redaktionschef på TV 2 Vejret.