Kronprinsesse Mary berørt af mødet med syge børn i Sydkorea
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Under mødet med helt unge patienter på et hospital i Seoul var det tydeligt at se, at kronprinsesse Mary blev berørt. For de sydkoreanske børn var det spændende at møde en dansk kronprinsesse.
En gruppe børn på et hospital i Seoul fik en stor oplevelse, da kronprinsesse Mary var på besøg. Kronprinsessen satte sig ned med de unge patienter på børneafdelingenss legestue. Børnene var en smule generte til at begynde med, men kronprinsessens venlige væsen fik dem hurtigt til at slappe af i hendes selskab.
Hilste på alle børnene
Mary sad og tegnede og legede lidt med børnene og talte også til dem. Selvom de små piger og drenge nok ikke forstod den danske kronprinsesse, fornemmede de med al tydelighed, at hun var sød og rar. Kronprinsessen gav sig god tid på legestuen og fik hilst på og talt lidt med alle omkring sig.
Mary talte med mor til syg dreng
Kronprinsessen satte sig på et tidspunkt ved en syg og multihandicappet lille dreng og hans mor, som fortalte lidt om de udfordringer, de seneste år har bragt for hendes dreng og hele familien. Samtalen med moderen, der sad med sin syge søn på skødet, gjorde ligesom hele besøget i legestuen på Seoul National University Hospitals børneafdeling et indtryk på kronprinsessen.
Glæd jer til i denne uges BILLED-BLADET at få helt nye billeder fra kronprinsparrets indledning på det spændende besøg til Sydkorea. Og så har vi alt fra det hemmelige og romantiske kongelige bryllup i Svendborg. Se sød video med Mary og Frederik der viser kærligheden...