Læs også
Christiane Schaumburg-Müller om sønnen: Han er en grinebider
37-årige Christiane Schaumburg-Müller glæder sig til sommerferien.
- Jeg skal en tur til Sicilien med min familie, og så har jeg faktisk ikke planlagt så meget andet indtil videre, fortalte ”Vild med dans”-værten til ELLE Style Awards og tilføjede:
- Jeg tager indimellem på ferie med min søn og mine forældre, for børn elsker jo også deres bedsteforældre.
Christiane Schaumburg-Müller har sønnen Constantin på to et halvt år med ægtemanden Liam alias rapperen L.O.C, der går en travl periode i møde.
- Liams ferie kommer som regel først efter sommeren, for det er jo festival-sæson, fortalte hun og tilføjede:
- Men så har vi mange andre gode og små ture her i Danmark, og vi har sommerhus i Rørvig. Så der skal vi sikkert også op til sommer.