25. maj. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary havde en spøjs oplevelse i Sydkorea

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20190522_hjp1969-1.jpg
Foto: Hanne Juul
På arbejdsrejsen til Sydkorea besøgte kronprinsesse Mary et helt specielt børneteater, der bød på en dansk forestilling af den spøjse slags. Både Mary og de mange sydkoreanske børn i salen var vilde med forestillingen.

Kronprinsesse Mary vinkede for en stund farvel til kronprins Frederik, da de på den sidste af deres arbejdsdage i Sydkorea var på forskellige opgaver.

Kronprinsen tog til den ene ende af Seoul, mens Mary dækkede en anden del af Sydkoreas hovedstad. Kronprinsessen besøgte blandt andet et helt specielt børneteater i Seoul.

Kronprinsesse Mary mødte maskot

Mary fik en fin modtagelse, da hun ankom til Jongro Children's teaterforestilling ”The nose”. En stor og skæg maskot sørgede for, at den royale æresgæst følte sig velkommen. Herefter gik kronprinsessen indenfor i teatersalen, hvor hun var i godt selskab med mange glade børn.

Fokus på kunst og kultur

Mary hilste på skuespillere

Forestillingen fremførtes af den danske teatergruppe MishMash, og de fire skuespillere bød publikum på en meget, meget spøjs gang teater. Det hele handlede om en mand, der havde tabt sin næse og ledet efter den overalt. Det førte til mange sjove scener, og selvom de små sydkoreanske børn nok ikke forstod alle replikkerne, som var på engelsk, så hyggede de sig.

Også kronprinsessen følte sig godt underholdt. Efter forestillingen hilste Mary på skuespillerne og stillede op til fællesfoto sammen med dem og alle de mange børn.

Læs mere om: