Sådan fejrer Lene Beier fødselsdag
Lene Beier er i midt i TV 2-optagelserne til den sjette sæson af ”Landmand søger kærlighed”, og derfor fejrer hun sin fødselsdag i dag onsdag den 29. maj 2019 i Grenå.
Her får hun besøg af ægtemanden Anders og parrets to sønner.
- Planen for min fødselsdag er, at jeg tager kage med til TV-holdet, og så kommer Anders og drengene og besøger mig om aftenen og overnatter. Jeg har en fridag torsdag, hvor vi kan lave noget hyggeligt sammen, men skal så arbejde videre i Grenå fredag, fortæller Lene Beier til BILLED-BLADET.
Udforsker området
- Hvad familien og jeg skal lave afhænger af vejret. Hvis det regner, tager vi i Kattegatcentret, og hvis ikke skal vi se området omkring Grenå. Det bliver så dejligt.
Bedste fødselsdagsgave
Lene Beier går og venter på, at hendes højgravide lillesøster Mette skal føde. Hun har nemlig termin nu og venter en dreng.
- Tænk at blive moster på sin fødselsdag. Det ville være verdens bedste fødselsdagsgave, siger fødselaren med et smil.
BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med fødselsdagen!