12. jun. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Mads Mikkelsen tilbage i dansk film

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20180909_lhl5546-1.jpg
Foto: Lars H. Laursen
Efter flere år i udlandet er Mads Mikkelsen tilbage i dansk film. Han spiller hovedrollen i Thomas Vinterbergs kommende drama "Druk".

Det er kun gået én vej for Mads Mikkelsens karriere de seneste mange år, og også i udlandet har de for længst fået øjnene op for den 53-årige, danske stjerne.

Mads Mikkelsens succes med Vinterberg

Men snart kan man glæde sig til igen at se Mads Mikkelsen folde sig ud på sit modersmål i de danske biografer.

Han er nemlig i gang med optagelserne til den nye film ”Druk”, som er instrueret af Thomas Vinterberg.

De to arbejdede også sammen i den anmelderroste film ”Jagten”, som i 2014 opnåede en Oscarnominering i kategorien ”Bedste udenlandske film”.

Mads Mikkelsen i fint selskab

I ”Druk” spiller Mads Mikkelsen gymnasielæreren Martin, der sammen med sine kolleger kaster sig ud i et eksperiment om at opretholde en konstant alkoholpåvirkning for blandt andet at forbedre undervisningen.

I ”Druk” får Mads Mikkelsen fint selskab af blandt andre Thomas Bo Larsen, Lars Ranthe og Magnus Millang. Filmen forventes at få biografpremiere 27. august 2020.

https://imgix.billedbladet.dk/druk_presse_2_photo_by_henrik_ohsten.jpg
Foto: Henrik Ohsten

Læs mere om: