Læs også
Benedikte Hansen: Sjovt at spille arrogant overklassedame i Badehotellet
Veninderne Pernille Højmark og Benedikte Hansen er taget på en miniferie til Bornholm for at opleve Folkemødet sammen.
- Vi er her kun som gæster, men vi er her sammen og ankom onsdag nat. Vi har været flittige og set rigtig meget, fortalte en glad Pernille Højmark, da BILLED-BLADET mødte dem i Allinge.
- Jeg er faktisk på Folkemødet for første gang. Vi er her i år, for nu havde vi endelig tid til det begge to, forklarede Benedikte Hansen.
Venskabet mellem 59-årige Pernille Højmark og 60-årige Benedikte Hansen går flere år tilbage.
- Vi mødte hinanden ved min debutforestilling i 1983, så vi har kendt hinanden i rigtig mange år, fortalte Sweethearts-sangerinden.