Tina Lund hjemme fra Dubai: Derfor er hun i Danmark
Springrytter og deltager i TV3's "Forsidefruer" Tina Lund bor det meste af året sammen med familien under varme himmelstrøg i Dubai, men nu hvor sommeren har fået fat i Danmark, er familien tilbage på hjemlige breddegrader.
- Vi har kun været hjemme i nogle dage, så vi holder sommerferie og er ved at ordne sommerhuset, fortalte den 38-årige springrytter, da hun var til bogreception på Lisbeth Østergaard og Louisa Lorangs nye bog ”Grøn Mad”.
Tina Lund: Vigtigt at sætte tid af til familien
Her skal hun være sammen med familien de næste par måneder, på nær når hun skal ride stævner i udlandet.
Netop at være sammen med familien i ferien, er noget Tina Lund prioriterer højt.
- Det er vigtigt, at man holder sommerferie med familien. Nu har jeg så travlt til hverdag, så det er vigtigt, man sætter tid af og fokuserer på familien.
Sammen med Allan Nielsen har hun fået børnene Louis og Lily. Derudover har han tre døtre fra forholdet med designer Rikkemai Nielsen.
Tina Lund og Allan Nielsen blev gift i 2011.