TILLYKKE: Skønne dronning Sonja fylder 82 år
Torsdag fylder hele Norges dronning Sonja 82 år og tempoet er stadig højt.
Således holder dronning Sonja fri fra de kongelige pligter på sin fødselsdag, men ellers er hun ikke, som så mange andre, gået på sommerferie endnu.
Dronning Sonja har travle dage
Om to dage besøger dronning Sonja først festspillene på Helgeland i det sydlige Norge og to dage efter er hun igen på farten, når hun er med til at markere Lofoten Internationale Kammermusikfests 15-års jubilæum.
Dronning Sonja blev født i Oslo den 4. juli 1937 som datter af Dagny og Karl August Haraldsen.
Kærlighed med benspænd
Første gang dronning Sonja og kong Harald mødtes var, da han stadig var kronprins i 1959.
Men de måtte kæmpe for deres kærlighed, fordi det dengang ikke var velanset, at kronprinsens udkårne var borgerlig.
Stort bryllup ni år senere
Først ni år senere blev parret gift i Oslo Domkirke den 29. august 1968.
Efterfølgende blev de forældre til prinsesse Märtha Louise og kronprins Haakon, der begge sidenhen har skænket dem dejlige børnebørn.
Tæt på den danske dronning
Dronning Sonja er kendt for sin store glæde ved blandt andet den norske natur og kunsten.
Interesser som dronning Sonja deler med sin nære danske veninde, dronning Margrethe.