STORT TILLYKKE: Skønne kronprinsesse Victoria fylder 42 år
For kronprinsesse Victoria er det noget helt særligt at fejre sin fødselsdag.
Ikke alene hygger hendes familie om kronprinsessen med kage og sang om morgenen, når hun fylder år.
Festlige indslag
Men også mange royale fans rejser til Öland, hvor kronprinsesse Victoria altid opholder sig på sin store dag, for at lykønske hende.
Traditionen tro er der også i år festlige indslag på kronprinsesse Victorias 42-års fødselsdag, når hun først bliver fejret af tusindvis af mennesker foran Sollidens slott og senere på aftenen nyder et stort fødselsdagsshow på Borgholm Idrætsplads.
Børnene fejrer med
Kronprinsesse Victoria kan også glæde sig over, at hendes og prins Daniels to børn, prinsesse Estelle, 7, og prins Oscar, 3, de seneste år har været med til den store fejring.
Kronprinsesse Victoria er datter af kong Carl Gustaf og dronning Silvia og nummer et i arvefølgen til den svenske trone.
Til daglig bor kronprinsesse Victoria sammen med sin mand og parrets børn på Haga slott i forstaden Solna i Stockholm.