22. jul. 2019
Af Karina Didriksen

RØRENDE NYHED: Brenda hylder Dylan

Shannen Doherty og Luke Perry
Shannen Doherty og Luke Perry
Foto: MEGA
“Beverly Hills”-stjernen Shannen Doherty hædrer sin afdøde ven Luke Perry i en amerikansk TV-serie.

Shannen Doherty blev ramt af stor sorg, da hendes tidligere ”Beverly Hills”-kollega og gode ven Luke Perry pludselig døde i marts.

For at ære hans minde har den 48-årige skuespiller nu sagt ja til at gæste Netflix-serien ”Riverdale”, som Luke Perry selv medvirkede i indtil sin død.

Sæson fire har premiere i oktober, og det første afsnit med titlen ”In Memoriam” er dedikeret til Luke Perry. Det skriver Hollywood Reporter.

Dylans store ønske

Shannen Doherty og Luke Perry blev berømt for at spille Brenda og Dylan i ”Beverly Hills 90210”, og det var Luke Perrys store ønske, at de to også skulle spille sammen i ”Riverdale”.

Det nåede desværre aldrig at ske, så da folkene bag serien ville lave et hyldest-afsnit om Luke Perry, kontaktede de straks Shannen Doherty.

”Riverdale”-afsnittet, hvor Brenda hylder Dylan, får premiere på Netflix den 9. oktober.

https://imgix.billedbladet.dk/rexfeatures_5884781n.jpg
Foto: MEGA

Læs mere om: