Læs også
TV-journalisten Simi Jans kamp: Min mor ramt af uhelbredelig kræft
40-årige Simi Jan er vant til at rejse rundt i verden som korrespondent for TV 2, så nu glæder hun sig til en mere afslappende sommer.
- Vi tager nok til Jylland i en uge og holder noget ferie i Danmark, fortalte Simi Jan for nyligt til BILLED-BLADET og tilføjede med et stort smil:
- Når vejret er godt her, er alt jo godt, så vi tager det bare stille og roligt.
Simi Jan og hendes mand Allan har sønnerne Adam på knap fem og Daniel på snart halvandet år.
- Jeg kalder stadig min yngste søn for lillebror, lød det med et grin fra korrespondenten, som tilføjede:
- Han er ikke startet i vuggestue endnu, og Adam skal først i skole om et år. Men han er allerede helt klar nu, for han er en meget klog dreng!