Rosalinde Mynster savner vennerne på Badehotellet
Rosalinde Mynster valgte at stoppe efter femte sæson af TV 2's successerie "Badehotellet".
Og nu hvor optagelserne er i fuld gang, kan det godt være lidt vemodigt.
Et savn
- Jeg savner kollegerne og stemningen derude, men jeg er da bare glad for, at de har det godt, sagde Rosalinde Mynster om sine tidligere kolleger fra "Badehotellet", da hun var til premiere på "Løvernes Konge".
Måske mere Fie
Mens vennerne er i gang med at optage næste omgang af TV 2's seermagnet, svarede Rosalinde Mynster på muligheden for at vende tilbage til serien.
– Jeg kender ikke forfatternes planer, og har ikke talt med nogen om det, men Fie er jo ikke død – så måske kigger hun igen ind en dag.
Sommer med kæresten
Foreløbig skal Rosalinde nyde sommeren med sin kæreste Jakob Emil på togtur rundt i Norditalien, dernæst venter først et filmprojekt, og derpå teaterarbejde på Teatret ved Sorte Hest, hvor forestillingen ”Enetime” genopsættes.