Morten Kjeldgaard og kæresten fejrede 1 års dag
Den præcise dato for, hvornår de blev kærester, er ingen af dem rigtig sikre på, men 21. juli var det præcis et år siden, at Morten Kjeldgaard og Frederik Haun drak kaffe sammen for første gang.
Siden er det blevet til mange kopper kaffe og en masse kærlige kys mellem parret.
BILLED-BLADET har fået lov til at vise det fine foto, Morten Kjeldgaard lagde på Instagram på 1 års dagen for den første kop kaffe.
Fejrede dagen
- Vi fejrede dagen med at gå på stranden og senere spise en god frokost og ellers bage hygge, fortæller Morten Kjeldgaard.
- 4. august slutter ”Flashdance – The Musical” i Operaen, og så tager Frederik og jeg en uge i Frederiks forældres sommerhus på Djursland.
De første tre dage er vi bare os, så støder Frederiks forældre til.
- Vi er stadig meget glade for hinanden, og det bliver dejligt med lidt sommertid sammen uden arbejde, lyder det fra Morten Kjeldgaard.