Smag på ferien med kokken Claus Holm
De fleste kender det nok. Man er kommet hjem fra ferie og vil gerne lave den ret, som man fik nede på den lille lokale restaurant i den lille italienske landsby!
Men her går det galt for de fleste. Stemningen, duften og de rigtige ingredienser mangler nemlig.
Smagen af ferie er væk.
Feriens lækre retter
Dette problem vil kokken Claus Holm nu hjælpe os med. Han har sat 10 forskellige gæster stævne og vil sammen med dem forsøger at genskabe feriens retter.
Både de danske og de udenlandske.
Med Michèle Bellaiche
I en række af 10 programmer, hvoraf det første bliver sendt i aften kl. 18.25, tager Claus Holm os med på danskernes ferier og i selskab med tv-værten Michèle Bellaiche bliver vi lidt klogere på feriens spiser.
Første gæst er vejrværten Peter Tanev, som gerne vil genskabe den amerikanske burger. Det hele foregår i Claus Holms have på Sydfyn, hvor solen som bekendt (næsten) altid skinner.