Nu har kronprinsesse Mary givet os svaret på sin sommerquiz
Kronprinsesse Mary optog torsdag en lille video fra dækket på kongeskibet Dannebrog.
I teksten på Det danske kongehus' side på Instagram og Facebook spurgte Mary os allesammen, om vi kunne gætte, hvor hun og kronprins Frederik samt deres fire børn prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine var lige på det tidspunkt, videoen blev optaget.
Nu har kronprinsessen på de sociale medier svaret på sin quiz i kommentartråden.
Marys svar
- Her sejler vi forbi Sletterhage Fyr, som flere genkendte, skriver kronprinsesse Mary.
I det oprindelige opslag med quiz-spørgsmålet står der: "Så er vi på farten igen. Det danske sommervejr tager sig ud fra sin blæsende men også smukke side. Og hvor er vi mon?
Dejligt privat sommertogt
Kronprinsfamilien er på en herlig rejse rundt i Danmark, og indtil videre har de blandt andet været forbi det nordlige Sjælland og den jyske østkyst.
Der er blevet hygget til den store OL-guldmedalje både på dækket af Dannebrog, og når familien er gået i land både på Sjælland og i Jylland.
Lyt til udsendelsen "Mary: Rejsen til et kongeligt liv" fra Danmarks royale podcast herunder og find alle udsendelserne her.