Dronningen og kronprinsen fortæller om kong Frederik 9.
Både dronning Margrethe og kronprins Frederik medvirker i den store dramatiserede dokumentar om den folkelige konge, kong Frederik 9., som DR viser senere på efteråret i fire afsnit.
Fire søndage skal vi genopleve den første folkelige konges liv fra hans far, Christian 9. bliver konge, og Frederik selv bliver kronprins i 1912.
Fortæller om far og farfar
Det er historikere og forfattere, der er med til at fortælle om Frederik 9., men også dronning Margrethe og kronprins Frederik medvirker og giver os deres førstehåndsindtryk og oplevelser med kong Frederik 9.
Serien er dramatiseret med skuespillere og optaget mange af de historisk korrekte steder - lige fra Tronsalen på Christiansborg, Sorgenfri Slots samt Taffelsalen og Christian X’s kontor på Amalienborg.
Der har også været stor fokus på at genskabe den tid, som hovedpersonerne levede i med biler, kostumer og andre effekter fra tiden.