5. sep. 2019
Af Lene Skriver Bak

David Beckham fejrede pris med familien

Brooklyn, Victoria og David Beckham.
Brooklyn, Victoria og David Beckham.
Foto: Mega
David Beckham var blandt prisvinderne ved dette års GQ Awards og fejrede med hustruen, Victoria, og deres ældste søn, Brooklyn.

David Beckham er tidligere fodboldspiller og oprindeligt kendt for sine evner på grønsværen.

Siden han giftede sig med Spice Girls-medlemmet Victoria Adams, har opmærksomheden omkring den populære herre dog ikke kun handlet om fodbold, og selvom han har lagt støvlerne på hylden, er opmærksomheden omkring David Beckham ikke aftaget.

David Beckham får pris for indsats

I dag er fokus på hans ægteskab, hans fire børn og det arbejde, han har kastet sig over siden fodbolddagene, som blandt andet tæller iværksætteri, roller i reklamefilm og småroller i film, og filantropisk, frivilligt arbejde for blandt andet UNICEF.

Netop det frivillige, godgørende arbejde blev David Beckham præmieret for, da han modtog Editor's Special Award ved dette års GQ Awards, der blev afholdt på kunstmuseet Tate Modern i London.

Med til at fejre hæderen var hustruen Victoria, som han har været gift med siden 1999, og parrets ældste søn, Brooklyn, der er 20 år.

https://imgix.billedbladet.dk/shutterstock_editorial_10377387bi-beckhams450.jpg
Foto: Mega

Med til prisfesten var også stjerner som Nicole Kidman, Kylie Minoque og Taron Egerton, der spillede David Beckhams ven Elton John i biografsuccessen "Rocketman".

Læs mere om: