Stéphanie Surrugue deler tøjstil med hertuginde Kate
Det er sjældent, man ser Stéphanie Surrugue i et par bukser, men til gengæld har hun været på tv-skærmen i et væld af flotte og farverige kjoler og nederdele.
DR-korrespondenten klæder sig altid smukt, og den gode stil deler hun med selveste hertuginde Catherine.
Samme stil
Da hertuginden sammen med prins William tidligere på ugen fulgte datteren Charlotte på hendes første skoledag, bar hun nemlig en flot og farverig kjole, og Stéphanie Surrugue ejer en mage til.
Hun havde den blandt andet på, da BILLED-BLADET sidste år besøgte hende hjemme i Paris i forbindelse med et interview til BILLED-BLADETs røde stol.
Den smukke kjole med røde, hvide og sorte blomster er fra Michael Kors, og både den danske korrespondent-dronning og den kommende engelske dronning piftede looket op med et smart, sort bælte om livet.